Ordliste

Allergivaccination

Behandling af årsagen til allergien og ikke kun lindring af symptomerne. Kontrollerede mængder af det stof (allergen), man er allergisk over for, tilføres kroppen igennem en  periode på 3-5 år. På denne måde opbygges en immunologisk tolerance mod dette allergen. Lægemidler til allergivaccination er receptpligtige og findes som injektion og som tablet (ved græspollenallergi og husstøvmideallergi).

 

Allergen immunterapi (AIT)

Et andet ord for allergivaccination. Kaldes også nogle gange for allergenspecifik immunterapi (ASIT). Se allergivaccination.

 

Allergen

De specifikke udløsende stoffer som allergikere reagerer på, fx pollen. Allergener består primært af forskellige former for proteiner.

 

Allergisk reaktion

Immunologisk reaktion som opstår, når immunsystemet overreagerer på et allergen, fx luftbårne græspollen. Allergenet binder sig til specielle IgE-antistoffer, hvorved der frigøres inflammatoriske stoffer som fx histamin. Dette fører til allergiske gener og symptomer i form af kløe, nysen, løbende/stoppet næse, øjenbetændelse og i visse situationer også astma.

 

Anafylaksi

En akut og alvorlig allergisk reaktion der udvikler sig hurtigt, og som kan være livstruende. Dette kaldes også for anafylaktisk shock.

 

Antihistamin

Behandling som modvirker effekten af histaminet , dvs. mindsker symptomerne. Findes som tabletter, øjendråber og næsespray.

 

Antistoffer 

Antistoffer kaldes også immunglobuliner. Det er særlige proteiner, som indgår i kroppens immunsystem. Meningen er, at de skal opdage og identificere fremmede stoffer, som kan være skadelige for kroppen. Ved allergi danner immunforsvaret antistoffer mod allergener, som rent faktisk er ufarlige. Se også immunsystemet og IgE.

 

Astma

En inflammatorisk sygdom i luftvejene som kendetegnes af vejrtrækningsbesvær som følge af forsnævring af luftvejene. Sammentrækningen af luftvejene mindskes ved behandling eller af sig selv. Inflammationen i bronkierne kan også mindskes ved medicinering, men forsvinder ikke uden behandling. Astmasymptomerne kan udløses af forskellige faktorer, fx luftbårne allergener, luftvejsinfektion eller irriterende stoffer i luften, men også af fysisk anstrengelse.

 

Allergisk astma

Inflammation i de nedre luftveje forårsaget af allergener, fører til allergisk astma også kaldet atopisk astma. Se også astma.

 

Atopisk allergi

Allergi som formidles af IgE-antistoffer, for eksempel luftvejsallergi. Kaldes også type 1 allergi. Se også IgE.

 

B-celle

B-celler er en bestemt type hvide blodlegemer, som indgår i vores immunforsvar. Se også immunsystemet.

 

Beta-2-stimulerende medicin

Kaldes også for beta-2-agonister. Det er lægemidler, som udvider luftvejene (bronkierne) og mindsker symptomerne ved fx astma. Der findes såvel kort- som langtidsvirkende beta-2-agonister.

 

Histamin

Et stof som spiller en stor rolle ved en allergisk reaktion. Histamin frigives sammen med andre substanser fra specielle celler, mastceller, og forårsager de allergiske gener, som for eksempel kløe.

 

Husstøvmider

Den mest almindelige form for mider i vores hjem, og den der oftest er årsag til husstøvmideallergi.

 

Hyposensibilisering

Et andet ord for allergivaccination, se allergivaccination.

 

Høfeber

Høfeber/allergisk snue eller allergisk rhinitis, som det også hedder, er en type luftvejsallergi som forårsages af, at du indånder stoffer, du ikke kan tåle (allergener som fx pollen), hvilket påvirker vejrtrækning og luftveje. Symptomerne minder om forkølelse, dvs. løbende/stoppet næse, nysen, kløe osv.

 

Immunsystemet

Kroppens forsvarssystem der skal beskytte os mod infektioner af alle slags. Immunforsvaret består af forskellige typer hvide blodlegemer, lymfocytter. Der er to hovedgrupper af lymfocytter: T- og B-lymfocytter. En bestemt type T-celler samordner og styrer immunforsvaret. B-cellerne kan omdannes til særlige plasmaceller, som producerer antistoffer som IgE.

 

Immunterapi

Et andet ord for allergivaccination, se allergivaccination.

 

Inhalationssteroid

Inhalationssteroider, også kaldt glukokortikoider, er kortisonpræparater i inhalationsform som benyttes ved behandling af astma. De anvendes forebyggende og virker ved at dæmpe inflammationen i luftvejene.

 

IgE

IgE er det antistof, der spiller den største rolle ved luftvejsallergi. IgE-antistoffer produceres mod et specifikt allergen og sætter sig på overfladen af de såkaldte mastceller. Når allergenet fanges af IgE, frigøres stoffer som fx histamin fra mastcellen.

 

Konjunktivitis (eller conjunctivitis)

Inflammation i øjets slimhinder, hvilket giver symptomer som kløe, irritation og røde og rindende øjne.

 

Krydsreaktivitet

Allergene stoffer i visse pollen er nært beslægtede med allergene stoffer i en del fødevarer. Nogle gange kan kroppens antistoffer ikke skelne imellem dem, og så opstår der en reaktion også mod disse fødevarer. Har du græspollenallergi, kan du for eksempel reagere på jordnødder, kiwi og melon, og mange birkeallergikere har problemer med stenfrugter som blommer og hasselnødder. Dette kaldes også nogle gange krydsallergi.

 

Kortison (kortikosteroider)

Kortison er et inaktivt steroidhormon, som dannes i binyrebarken ud fra kortisol. Kortisol er et livsvigtigt kropsspecifikt hormon. Kortison er også et anti-inflammatorisk lægemiddel, som blandt andet anvendes ved behandling af allergi. Kortison findes i mange administrationsformer, for eksempel systemisk i form af tabletter og lokalt i form af næsespray.

 

Luftbårne allergener

Allergener som spredes via luft, og som kan indåndes. Pollen fra træer og græs er, ligesom husstøvmider, eksempler på luftbårne allergener. Se også allergen.

 

Mastcelle

En type hvide blodlegemer som er vigtige for inflammatoriske reaktioner. I mastcellen er der små blærer (korn), som indeholder stoffer, signalstoffer, der starter en inflammatorisk reaktion, når de frigives. De antistoffer, som genkender allergener, når de kommer ind i kroppen, er bundet til mastceller. Se også immunsystemet.

 

Pollen

Kaldes også blomsterstøv og dannes i forbindelse med planternes formering. Pollen kan transporteres på forskellige måder mellem planter, for eksempel ved hjælp af insekter eller vind. De pollentyper, som forårsager pollenallergi, kommer fra vindbestøvede planter.

 

Pollenprognose

Ved at måle pollen og analysere aktuelle vejrforhold kan der opstilles pollenprognoser for at rapportere svingningerne i pollentallene forskellige steder rundt om i hele landet. Pollentallene varierer fra dag til dag i hele pollensæsonen.

 

Pollensæson

Den tid på året hvor træer, græs og andre planter blomstrer og frigiver pollen.

 

Hudpriktest

Hudpriktest er en måde at udrede allergisk sygdom på. Ved en hudpriktest lægges et antal dråber med forskellige allergener på underarmen. Derefter prikkes et lille hul ned gennem væsken med allergenerne, så en lille mængde trænger ind i huden.  Resultatet aflæses ved at se på reaktionen på huden efter 15 minutter.

 

Rhinitis, allergisk rhinitis

Medicinsk betegnelse for inflammation i næsens slimhinde; det der i daglig tale tit kaldes høfeber eller allergisk snue. Allergisk rhinitis opdeles sædvanligvis i sæsonbetinget og helårs (perennial) rhinitis. Helårs rhinitis giver symptomer hele året rundt, som fx ved husstøvmideallergi, mens sæsonbetinget rhinitis giver gener i en vis periode på året, fx pollensæsonen.

 

Rhino-conjunctivitis

Medicinsk term for symptomer fra både næse og øjne; det der i daglig tale plejer at kaldes høfeber. Se høfeber.

 

Sensibilisering

Et ord som generelt beskriver en proces, hvor en organisme eller et væv i visse henseender bliver mere følsomt end normalt. Allergisk sensibilisering indebærer, at en person er begyndt at producere IgE-antistoffer mod et allergen. Dette kan føre til en allergisk reaktion, næste gang personen kommer i kontakt med dette stof.

 

Signalstoffer

Stoffer der dannes i en celle og har evnen til at påvirke – give et "signal" til – en anden celle, dvs. fremkalde en ændring i denne celles aktivitet. Histamin er et eksempel på et signalstof, som har betydning ved allergi.

 

Subkutan

En medicinsk betegnelse som betyder ”under huden”. Subkutan injektion indebærer, at lægemidlet sprøjtes ind under huden, i underhudsfedtet.

 

Sublingual

Betyder ”under tungen”. Sublingual tabletbehandling indebærer, at tabletten lægges under tungen, og lægemidlet kommer ud i blodet via absorption gennem mundens slimhinder.

 

SCIT

Engelsk forkortelse for subcutaneous immunotherapy, (subkutan immunterapi), dvs. allergivaccination i injektionsform.

 

SLIT

Engelsk forkortelse for sublingual immunotherapy, (sublingual immunterapi), dvs. allergivaccination i tabletform (tabletter som lægges under tungen).

 

Symptomatisk allergimedicin

Fællesnavn for lægemidler der lindrer og behandler symptomerne ved allergi, fx antihistamintabletter, men som ikke påvirker selve årsagen til allergien.

 

T-celle

En type hvide blodlegemer som spiller en central rolle i vores immunforsvar. Se immunsystemet.

Sidst opdateret: 2017.03.13